torsdag den 22. september 2016

Sommer på Nekselø

Flot sommervejr. Stadigvæk varme i luften. Ikke ret meget vind. Det blev besluttet, at vi skulle en tur rund om Nekselø. Vi prøver at gøre det mindst en gang om året; for det er en smuk tur.

Udsætning fra Havnsø, Havnevej 1, og først en tur til sælerne, vi så tre, derefter langs revet mod Nekselø, som vi roede mod uret. Smuk tur som blev endnu smukkere da vi rundede spidsen og kom retur langs de stejle skrænter.

Frokoststedet var netop et sted hvor vi kunne gå i land uden for mange sted og komme op på skrænten. Vi spiste frokost helt ude langs kanten. Jens har en overdådig gang bagerbrød med, som vi sluttede af med. Meget lækkert.

Vi nød det gode vejr og udsigten som ikke kan blive bedre. Herefter ned ad skrænten og i kajakkerne. Retur langs revet til Havnsø.

Vi var 11 der roede 16 km denne smukke dag, hvor de fleste af og har lagt ferieperioden bag os og derfor kan møde talrigt op.

mandag den 5. september 2016

Igen sol og fint vejr i Blekinge

I juni var vi heldige og fik 4 dage som var super gode. Nu i starten af september forventede vi ikke det samme, men det blev til 4 perfekte dag. Der kom to byger, men det var om natten efterfulgt af lidt torden. Men dagene var gode og det var rimelig varmt om natten.

Vi var 5 afsted; og vi har prøvet det mange gange: En stor fordel for at få max udbytte af turen.

Isætningsstedet var Nytäppet; det fås ikke bedre. Og vi valgte at overnatte på samme ø alle dagene. Igen var det Bockö som vi lagde os på; den ligger centralt i forhold til skærgården.

Vejet var passende på andendagen så vi kunne tage en tur ind i den næste skærgård. Vi rundede Allböle i fin stil og havde en lang tur ad kringlede roveje frem til Tjärö, hvor vi spiste på vores ynglingssted. Vi var også en gåtur hen til Marinaen, som er blevet meget flot. Belønningen var en is.

Trediedagen var vi ude i store bølger syd for Tjärnö; vi kom ikke hele vejen rundt.

Fjerdedagen var det stille og vi roede ud langs skærgårdens kant frem til Nästensö, hvor vi spiste frokost et meget smukt sted.

Den samlede mængde af slik og godbidder var formidabel; ingen gik sukkerkolde på noget tidspunkt.

To gange havde vi lejrbål om aftenen. Man kunne mærke at dagen var blevet kortere, så vi krøb hurtigt i køjen.

Vi fik roet omkring 45 km. Det er tæt på hvad vi plejer. Det blev til to gode ture til Blekinge i 2016.



torsdag den 25. august 2016

Sommertur orø rund mod uret



Fint sommervejr. Næsten ingen vind. Vi besluttede at ro Orø rund mod uret. Satte i fra Hammer bakke og roede over mod Orø; fulgte øen op mod Revet og roede mod Børrehoved, hvor vi spiste. Et nyt og meget smukt frokoststed.

Det blev en lang frokostpause, med kage fra Jakob og en efterfølgende gåtur, med et flot kig ind over Salvig bugten.

Herefter ned langs Orø og langt ude på grund af vanddybden. Ind mellem de sydlige småøer, hvor vandstanden var så tilpas, at vi ikke måtte ud af kajakkerne; hvad vi næsten altid må.

Optagning af kajakkerne ved badebroen. Efter kajakkerne var lagt på bilerne en sidste kop kaffe med resten af Jakobs kage. 

Og hen over os kommer der en havørn langsomt svævende. Flot syn og en god afslutning på en sommertur der ikke kan blive bedre.

Vi var 8 der denne dag roede 20 km.

torsdag den 4. august 2016

Tur med regn i hælene

En fin dag men grå. Der var varslet regn ved frokosttid, så spørgsmålet var hvor om vi kunne nå at spise frokost inden regnen kom. Vinden var sydlig så vi satte ud fra Vellerup vig og roede sydover.

Selv om vi have læ kune vinden mærkes på udvejen, især ved Bramsnæs vig. Men alt i alt en smuk tur tæt på kysten. 

Frokoststedet var Drejet, hvor vi har spist mange gange. Palle havde tarp med, som vi satte op før frokost i forventning om regn. Men regnen lod vente på sig, så vi holdt en lang frokost med kage som jeg havde med.

På tilbagevejen havde vi vinden i ryggen. Der kom et par ordentlige vind-rusk på hjemturen, men stadigvæk ingen regn.

Vi nåede at få kajakkerne på bilerne og en sidste kop kaffe; men så kom regnen på hjemturen.

Vi var 5 der roede 16 km

onsdag den 27. juli 2016

Nyt frokoststed på Eskilsø

En varm - men grå dag, hvor vi først fik en byge, da vi havde lagt kajakkerne på bilerne og skulle til at køre hjem. Ingen vind på udturen, men tiltagende vind på hjemvejen. Da vi havde vinden i ryggen var det ok.

Fandt et nyt frokoststed med ny udsigt på Eskilsø. Tæt på det store hus oppe på en mark med køer og fin udsigt horisonten rundt.

Søren havde den berømte kartoffel/mandel-kage med. Alt blev spist.

Palle viste sit nye kamera frem.

Vi var 6 der roede 17 km. En typisk sommerdag, hvor alt ser smukt ud.

torsdag den 23. juni 2016

Lummer sommerdag

Fin dag. Lidt overskyet, men meget varmt og fugtigt. Der var kun behageligt ude på det åbne vand. Vi satte ud fra Hammer bakke og roede sydover mod Bramsnæs og det sædvanlige frokoststed. Lidt vind imod på udvejen.

To gange måtte vi have rojakkerne frem og på. Men det var meget korte og lette byger.

Det blev til en lang frokost. Vi var to som havde taget kage med, så ingen var sultne, da vi startede bilerne.

Dagen var en rigtig sommerdag til den fugtige side; nogen ville sige klamme side. Men turen frem og tilbage var flot. Vi endte med at blive 7, der fik roet 19 km. 

torsdag den 16. juni 2016

Varsel om torden og masser af regn


Der var varsel om mulighed for tordenvejr. Et om formiddagen og et om eftermiddagen. Det fik tre til at melde fra. Men dagen blev endnu en gang bedre end hvad meterologerne havde lovet. Den startende lidt grå, herefter varmere og med masser af sol. 

Vi satte ud fra Herslev og tog ned i Lejre vig, spiste lang frokost ved Vikingeskibene og krydsede over ved Langholm til Bognæs og retur langs rævegravene til badestranden ved havnen i Herslev. Vi roede kystnært af hensyn til at kunne komme på land hurtigt. Kun på et tidspunkt hørte vi et fjernt tordenbrag.

Vi fik en enkelt let og kortvarig byge undervejs. Den var næsten færdig inden vi alle havde fået rojakkerne på. 

Min nye lette sommerrojakke virker perfekt og har stor åndbarhed, selv unden svømmevesten.

Palle overraskede med lækre basser, som vi to gange satte til livs.

Vi var 5 der fik roet 15 km.