Dette er min rolog for ture i havkajak i Isefjorden og Roskilde Fjord. Men også ture roet andre steder i Danmark. Og ikke at forglemme skærgården i Blekinge, som blev besøgt over flere dage.Alle steder har jeg sammen med gode rovenner oplevet og delt naturen set fra kajakken; det mest fantastiske redskab, der bringer én til steder, hvor andre fartøjer må give op.
mandag den 29. juli 2013
Inderbredningen rundt på varm dag
En varm dag med lidt vind, der blev varmere som dagen skred frem. Vi var 5 som tog til Munkholmbroen for at sætte ud. Normalt bruger vi strandstykket ved iskiosken, men denne dag havde man sat kæde for, så vi ikke kunne bruge stedet. I stedet måtte vi på p-pladsen på den anden side af vejen, hvor kajakkerne skal bæres et længere stykke.
Dagens rute hed Inderbredningen rundt. Vi startede med at ro forbi skydebanen og frem til søminestationen. Lidt længere fremme mod Kirsebærholm krydsede vi fjorden syd om Orø.
Frokoststedet var Lindholm. En hel flad ø uden skygge. Det blev en varm frokost. Første gang vi spiser frokost her. Herefter ned langs kysten mod Bramsnæs. Meget varmt. En kop kaffe på det sædvanlige sted på Bramsnæs. Og så retur til Munkholmbroen.
Der blev drukket maget vand på denne tur, der nok bliver årets varmeste. Der var lidt vind da vi lagde ud og vinden blev kraftigere efter frokost. Men da vinden kom fra nord, så havde vi den i ryggen på tilbageturen.
Vi fik roet 20 km.
PS: En svensk kajakbog anbefaler at medbringe en gammel paraply, når solen hamre ned. Lidt skygge under frokosten havde vi godt kunne bruge på denne tur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar