onsdag den 24. oktober 2007

Eskilsø rundt og fuldvoksen ørn















Mødtes med Elgjægeren og Peter kromand på Sønderby Kro. 6 gr. flot vejr som bliver bedre i løbet af dagen. Stort set ingen vind da vi lægger ud, lidt mere i løbet af dagen.

Efter kaffe og kanelbrød guider Peter os rundt om Eskilsø. Flot kig da vi ror langs østskoven mod havnen ved Østby. Lige før vi går ind ser vi en voksen ørn sidde på en tværligger mellem to bundgarnspæle. En motorbåd går tæt forbi den uden at den rykker. Det er først da en fisker sejler helt tæt på den , at den slår op. Flot stort vingefang. En gammel ørn.

Spiser frokost ved et bådeskur hvor der står bænke som vi kan bruge.

Derefter på lavt vand over mod Jyllinge og ned langs Eskilsø. Meget lavvande. Hænger en gang på en sten. Og går derefter på grund to gange før jeg kan komme videre. Masser af fugle, ænder, blishøns, en duehøg og en ravn.

Medløbende bølger det sidste stræk fra Eskilsø til ophalingsstedet. Elgjægeren er uheldig de sidste 2 sekunder han er i kajakken og skal ud. Det ender med en vandgang.

Meget flot tur på 15 km, og en fin rute med masser af sten. Godt Peter kender området.

Elgjægeren har besluttet at have skiftetøj med på den næste tur.

Og jeg skal have anskaffet et par lange rostøvler der både er vandtætte og varme.


Ingen kommentarer: