Vi var en håndfuld, der have besluttet at træne makkerredning og selvredning ved Herslev havn. Jeg roede sammen med Ole, Jakob, Elgjægeren, Henrik og Arne. Vejret var fuld sommer; meget varmt og lidt vind. Jeg og Elgjægeren havde våddragt på; Ole, Henrik og Arne havde tørdragt på og Jakob have ingen af delene.
Vandet var 16 grader og det var dejlig varmt i våddragten, som jeg var i fra 10 til 15, afbrudt af en frokostpause, hvor vi fik pølser på grill.
Det var Ole som stod for arrangementet - for at fejre, at han havde roet 1.000 km i havkajak. Efter frokost igen i kajakkerne og fortsat træning.
Vi har lovet os selv at vi i løbet af sommeren vil slutte en del af vore roture af med redningsøvelser; de skal sidde lige i øjet i godt vejr,for at man kan tro at man kan, når det bliver koldt og bølgerne høje.
En fin og lærerig dag; vi var alle lidt trætte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar