mandag den 7. juni 2010

Skærgårdsroning i perfekt vejr

Det var 6 gang vi var afsted til skærgården i Blekinge. Vi tog fra Danmark i sol og havde fire dage med sol og fin temperatur og næsten ingen vind. Det kan ikke være bedre. Vi slog lejr på tre øer, som passer med, at vi rammer den eneste ø med drikkevand på overnatning nummer to.

Da der ikke var ret meget vind kunne vi ro på kanten af skærgården op mod vinden, hvor der så til gengæld var dønninger.

Jeg roede sammen med Elgjægeren, Kate, Kim, Ulrich og Stig. Det blev til 36 km. Vi var i kajakkerne kl. 10, holdt en god lang frokostpause i det gode vejr, lagde tidligt ind til dagens overnatningsted, hvor vi gik øen rund og nød udsigten. En vellykket tur i godt selskab.




Ingen kommentarer: