fredag den 26. august 2011

Jungedal til Hønsehals og retur



Der var meget lidt vind denne morgen. Vi satte i fra Jungedal og roede langs nordspidsen af Orø frem til Hønsehals på Holbæksiden. En fin tur med vinden i ryggen over til Hønsehals. Og næsten ingen vind, da vi efter frokost tog retur.


Overskyet - men varmt hele dagen. Man kunne ikke ønske sig et bedre vejr.


Vi så sæl langs revet ved Værket og igen ud for Orø. Frokoststedet var fremme på Hønsehals. Og efter frokost gik vi en tur i skoven, som er vildtvoksende og uplejet og meget smuk - med kig ud over strandenge til vandet mod Orø. På den modsatte side kan man svagt se vand fra hvor vi gik. Man må ikke snyde sig selv for denne tur i den flotte skov.

I svag vind kan turen anbefales, ud for nordspidsen af Orø er der fint badevand og meget høje skrænter, som ser flotte ud fra søsiden.

Der er et par rev som man skal forbi og udenom; her gælder det ikke at tro man kan skyde genvej midt på revet.


Hele turen blev på 23 km og kan varmt anbefales.

Ingen kommentarer: