torsdag den 28. april 2016

Til Bramsnæs med masser af byger

Våd morgen, våd formiddag. tre sætter ud fra Hammer bakke og ror til Bramsnæs. Vind er der næsten ingen af. Vi kan tydeligt se bygerne rund om os, nogen gange driver de forbi langt væk fra os, andre gange får vi dem lige henover kajakkerne. Men er man først kommet i kajakken og har tørdragt på samt klædelig sydvest, så pyt med lidt regn.

Lille opklaring da vi når frem til Draget, hvor vi har besluttet at spise frokost ved den gamle jagthytte, hvor vi ville kunne sidde i læ. Regnen vender tilbage lige da vi er kommet på land, så Palle fandt sit tarp frem, som vi hurtigt fik sat op langs hytten. Det tog ingen tid og stod flot. Det blev en lang frokost i ly for regnen. Både Jens og jeg havde suppe med, sikkert vintersæsonens sidste. Frokosten sluttede med kage fra Jens.

Vejret var blevet bedre og på hjemturen var der næsten ingen byger. Den vind der var havde vi i ryggen.

Det blev til en fin lang rodag, hvor vi tre roede 19 km og sluttede med kaffe og resten af kagen efter at kajakkerne var lagt på bilerne.


Ingen kommentarer: