Dette er min rolog for ture i havkajak i Isefjorden og Roskilde Fjord. Men også ture roet andre steder i Danmark. Og ikke at forglemme skærgården i Blekinge, som blev besøgt over flere dage.Alle steder har jeg sammen med gode rovenner oplevet og delt naturen set fra kajakken; det mest fantastiske redskab, der bringer én til steder, hvor andre fartøjer må give op.
tirsdag den 25. august 2009
Knud Rasmussens kajak
Vi roede fra Sølager til Kikhavn t/r med en lille spadseretur i Kikhavn og senere et besøg ved Knud Rasmussens hus. Vinden var 2-4m/s fra S-SØ, samtidig med at solen bragede ned.
I Kikhavn fandt vi et fint frokoststed med sandbred.
Udsigt fra toppen af skrænten, hvorpå Knud Rasmussens hus ligger med en fantastisk udsigt over vandet.
Selve huset og i forgrunden Henrik forklædt som beduin.
Turen var på 20 km, og vi var Arne, Ole som begge roede over fra Kulhuse, Kim, Henrik, Torben, Jakob og Ulla som stødte til, lidt før vi gik i gang med ”leg” og øvelser, og Ulrich som var med for første gang, og som vi håber at se mere til.
Vi holdt den sidste kaffepause med Ullas chokoladekage på plænen foran Skovhovedes Roklubs klubhus (Henrik er medlem) lige ned til fjorden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar