torsdag den 7. oktober 2010

Sidste tur med sommerroning

En dag med vildt megen vind. Vi skulle ud fra Kulhuse og mod syd langs skydeområdet. Vinden havde drejet i løbet af natten, så vi fik den lige i ansigtet, da vi roede sydpå. Vi var 9 der satte ud. Det stod hurtigt klart, at vi ikke kom ud på en tur på 23 km som planlagt. Det var hårdt arbejde hele tiden op mod vinden. Der blev ikke tid til snak. 

Vi lagde tidligt ind til frokost og Oles medbragte kage. Efter frokost roede vi et stykke videre ind i skydeområdet og vendte så om. Vi lærte to ting. Man kan stort set ikke råbe til hinanden, selv på kort afstand. Og at det er svært, næsten umuligt at ro nogenlunde samlet.



På hjemvejen blev det endnu vanskeligere at holde sammen på grund af medløbende bølger. Min logger viste 9 km i timen i medvind, når der var mest drøn på.


Konklusion: Vejret drillede og vi fik ikke læ som vi havde håbet, og vindstyrken var i overkanten for en almindelig onsdagshyggetur. Vi besluttede efter at alle var kommet i land, at vi fra nu af tilpasser sikkerhedsnivauet til vinterroning. Det betyder kystnær roning. Slut med kryds. Og at vi ror samlet og alle holder øje med sidste roer.


Jeg roede de 14 km sammen med Elgjægeren, Ole, Jakob, Stig, Kim, Jens, David og Erik.

Ingen kommentarer: