torsdag den 10. marts 2011

Gilleleje mod Hornbæk

Vinden var 10 m/s og kom fra sydøst; fjordene var islagte, så valget var let. Isætning fra Gilleleje og ned mod Hornbæk. En morgen der startede med lidt sol - men så blev vejret gråt og med regn og slud, jo længere vi kom op ad dagen. 


Frokosten blev indtaget lige før Hornbæk i regn. Jens havde tømt en bagerbutik for kager. Vi fejrede, at han var blevet nummer to i en fotokonkurrence. Med 17 stemmer op til nummer et. Flot.


Vi var 4; jeg roede 16 km sammen med Ole, Jakob og Jens. Vi var alle glade for at være kommet på vandet igen; det er så 3. gang i år.


Kysten yder stor læ for vinden, som i stødene  skulle have været oppe omkring 15 m/s. Kun en enkelt gang kunne vi mærke blæsten, da vi roede forbi et åbent fladt stykke.


Helt inde på stranden var der lidt is; og Jens skulle en tur gennem et stykke med grødis, for lige at have prøvet det.

Ingen kommentarer: