Der er kommet en bøje ved den store sten, som mange har været oppe på. |
Flotte mågeæg |
Masser af kodriver |
Kims kager før de forsvandt |
Udsætning fra Møllekrogen, ikke fra broen men ud for jagtlaugets bygning til venstre i vigen. Fint sted at sætte kajakkerne af.
Supersol og ingen vind. Solfaktor 5 og bred hat. Masser af træer og skov, der var sprunget ud frem mod Selsø hage. Lystfiskere der stod lang ude ved skovbroen og fiskede. Landgang på Eskilsør og op til ruinen, hvor vi læssede bagagen af.
Inden frokost en gåtur øen rund for at nyde det smukke landskab, så filtet kongelys, masser af ænder og gæs, samt en kongeørn på rov. Hørte også gøg for første gang i år.
Spisning med den flotteste udsigt over fjorden.
Herefter igen i kajakkerne og videre mod Østby. Kim havde medbragt jordbærtærte, som vi nød med kaffe til foran det lille klubhus. Lækkert.
Herefter retur til Møllekrogen. Da vi havde pakket vognene, skulle vi lige nyde udsigten endnu en gang; det var svært at komme afsted.
Jeg roede 19 km sammen med Jakob, Ole, Erik, Kim, Peter, Peter C, Henrik og Stig.
Ole og Henrik havde tørdragt på, det blev til ren svedekasse. Vi andre havde skiftet til våddragt; mindre varm men skarpere odeur ( Iflg. reglerne skal man skrive odør, men det nægter jeg).
1 kommentar:
Som jeg har skrevet i KH, er det mågeæg.
God weekend.
Send en kommentar