mandag den 3. september 2012

Våd tur til skærgården ved Hälleryd

Det lille fyr på Tärnö - ikke større end et lokum - men det virker

Endnu en gang en tur i skærgården ved Hälleryd. Fire dage - to dage med regn og to dage med tørvejr. Som noget nyt lagde vi ud fra badepladsen ved Nytäppet; et sted der er langt bedre end havnen i Matvik. Vil nok blive valgt fremover.

Første nat overnattede vi på Brockö. Vejret var varmt og meget lummert. Måtte tage tøj af efter jeg var kommet i soveposen. Har aldrig sovet i så lidt på en kajaktur.

Derefter til Tärnö som er den største ø i skærgården. Og så kom regnen de næste par dage. Alt blev vådt. Et lyspunkt var at jeg og Stig var mindre en 10 meter fra 2 havørne.

Vejret blev bedre om aftenen den næstsidste dag, så vi gik en tur på klipperne. Kate faldt ned mellem to meget store sten og slog sin arm alvorligt. Nok til at hun ikke kunne ro retur den følgende dag. 

Næste dag tidligt fik vi truffet en aftale med en skærgårds taxi-båd om at tage hende til Matvik. Imens pakkede vi lejren ned og tog Kates kajak på slæb til Nytäppet.

En begivenhedsrig tur, hvor Ole og Kim ikke kunne komme med på grund af sygdom - og læg så hertil Kates uheld. Har efterfølgende hørt fra Kate - hun har det efter omstændighederne meget bedre.

I kilometer blev det til 20 km på 4 dage - det svarer til hvad vi ror på en onsdag.


Ingen kommentarer: