torsdag den 28. november 2013

Snart december: En gløgg- og æbleskivekajaktur


Vinden var lidt kraftig og kom fra vest. Vi lagde ud fra Møllekrogen og roede til shelteren ved Roarhytten. Gråvejr hele dagen, men lunt. Der var ikke megen udsigt frem og tilbage.

Da det snart er 1. december havde Jan tilbudt at tage gløgg med, derfor lagde vi ind til shelteren. Jeg medbragte æbleskiver og Jakob havde syltetøj, sukker og noget at spise på. Jan lunede gløggen på trangia og jeg lunede æbleskiverne i min trangia. Kun to blev lidt brændte. Hvis man ikke hælder for mange æbleskiver i og bruger panden som låg, og vender tit således at gryde og låg skiftevis vender mod varmen, så er det en ok metode.

Jan havde købt økologisk gløggsaft på den lokale gårdbutik i Birkerød og havde medbragt rigtig rødvin, mandler og rosiner. God og krydret gløgg.

Returturen var lige så grå som udturen, men er man først i kajakken, så betyder vejret ikke meget.

Vi var 11 som tog afsted og roede 16 km. 

1 kommentar:

Padlemia sagde ...

Tøft med gløggtur! Til etterfølgelse. :)