torsdag den 26. marts 2015

Omelet i Sømer skov

Jens får sin første snydepagaj
Landgang pandekagestedet i Sømer skov

Vinden endte med at være østlig og tiltagende hen over frokost. Turen gik fra Vellerup vig og nordpå mod Kyndby rev. Dog ikke helt frem, men kun til Pandekagestedet i Sømer skov. Et nyt sted som vi har opdaget med læ og en flot skov til en gåtur.

Det var klart da vi lagde ud fra Vellerup vig og det fine vejr holdt sig helt frem til et stykke ind på hjemturen. Og regn var der intet af.

Alt sammen gode forudsætninger for en omelet-tur som vi havde bestemt det skulle være. Vi var fire der havde meget forskellige ingredienser med til omelet på de medbragte trangiaer. Og de blev fine. Jens havde også medbragt pandekagedej, når nu panden var i brug. Ideen er ikke dum, men kræver en grundig rengøring, hvis man som jeg har haft stærk spansk pølse med.

Jens havde ny pagaj med som Palle havde skaffet. Først fik han en pagaj af et bræt som Palle havde lavet; Jens troede at det var den rigtige, så hans ansigtsudtryk var ret sjovt, indtil den rigtige kom frem.

Kagejobbet tog Søren sig af; vi fik en super våd mandel, appelsin, kartoffelkage.   smagte virkelig godt.

Også på denne tur så vi traner, kun tre men vejret var heller ikke trækvejr.

Da vi næsten var helt fremme ved Vellerup vig begyndte det at blæse kraftigt. Og vi læssede kajakkerne på bilerne og drak chokolade i en meget kold vind. Den holdt hele aftenen og natten.

Vi var 8 der roede 16 km


PS: Da jeg kom hjem så jeg i idényt en opskrift på omelet med ramsløg. Nogle gange spiser vi frokost på Bognæs ved træstammerne og skoven er fyldt af ramsløg. Det ville være oplagt at at bevæge sig et gastronomisk trin op ved lejlighed.



Ingen kommentarer: