torsdag den 18. juni 2015

Ny rundtur i Roskilde fjord


Man skulle ikke tro at vi var lige før midsommer denne onsdag. Vejret var koldt og våddragten blev fundet frem derhjemme inden afgang for der var lovet regn lige over frokost. Og det kom til at passe. Vinden var ok og i sydvest, så turen blev en klassiker; udsætning i Møllekrogen og frokost ved vikingeskibene.

Alt gik efter planen og vi nåede at få spist før de første dråber kom. Peter havde lækker kage med fra Bageren i Lejre.

Normal skulle vi tilbage langs den lægivende kyst, men Jakob opfandt en variant som vi afprøvede. Lige over fjorden fra vikingeskibene og til spidsen ved Herlev, op lang Langholm og til Nørre rev og mod Skrivernæbbet og Klinten , herefter Møllekrogen. 

Vi var fuldt eksponeret for vinden på det lange stræk over åbent vand og havde pæne store medløbende bølger. Det regnede hele tiden og vi var så lang fra land at der ikke var noget at se på; store kryds bliver let kedelige er en gammel erfaring. Men turen var fin og måske kan man tage den modsat rundt og spise ved rævegravene. Det kunne være lidt sjovt.

Efter at have lagt kajakkerne på bilerne slutte vi af med en kop kaffe. Vi fandt lidt læ for regnen langs jagtstuens mur i Møllekrogen.

På vej ud mødte vi et kajakroende ægtepar fra Vejle, som var på en 8 dages rur. På den ene kajak var der en holder til fiskestang og de havde allerede fanget aftensmaden - hornfisk.

Vi var 7 der roede 18 km.

Ingen kommentarer: