Dette er min rolog for ture i havkajak i Isefjorden og Roskilde Fjord. Men også ture roet andre steder i Danmark. Og ikke at forglemme skærgården i Blekinge, som blev besøgt over flere dage.Alle steder har jeg sammen med gode rovenner oplevet og delt naturen set fra kajakken; det mest fantastiske redskab, der bringer én til steder, hvor andre fartøjer må give op.
onsdag den 9. april 2008
vintersæsonens sidste tur
På søndag er der generalforsamling i klubben, herefter starter sommersæsonen. Så turen i dag er den sidste vintertur. Elgjægeren var forhindret i at være med. I stedet roede jeg med klubbens to nye medlemmer - Ole og Benny.
Vi mødtes i klubben og hentede en kajak til mig og kørte til skovbroen overfor Eskilsø, hvorfra vi satte i og roede nordpå.
Fint klart vejr med sol. Der var meget strøm. Smuk tur langs kysten. Masser af buske af hvidtjørn der lyste op. Svaner på vandet.
Fandt et godt sted at spise. Roede næsten helt frem til Skuldelev havn, hvor vi vendte. Vinden var blevet stærkere på tilbagevejen, så nu havde vi både vind og strøm i mod os.
I følge Oles GPS blev turen på omkring 12 km
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Send en kommentar