torsdag den 3. maj 2012

Sommertur til Eskilsø - årets første gøg og havørn igen-igen

Der er kommet en bøje ved den store sten, som mange har været oppe på.
Flotte mågeæg
Masser af kodriver
Kims kager før de forsvandt
Allerede dagen før vidste vi, at der ventede os noget særligt  rent vejrmæssigt, når vi skulle afsted på kajaktur. Vi satsede på at opleve årets første sommertur, så derfor var Eskilsø et oplagt mål. 

Udsætning fra Møllekrogen, ikke fra broen men ud for jagtlaugets bygning til venstre i vigen. Fint sted at sætte kajakkerne af. 

Supersol og ingen vind. Solfaktor 5 og bred hat.  Masser af træer og skov, der var sprunget ud frem mod Selsø hage. Lystfiskere der stod lang ude ved skovbroen og fiskede. Landgang på Eskilsør og op til ruinen, hvor vi læssede bagagen af.

Inden frokost en gåtur øen rund for at nyde det smukke landskab, så filtet kongelys, masser af ænder og gæs, samt en kongeørn på rov. Hørte også gøg for første gang i år.

Spisning med den flotteste udsigt over fjorden.

Herefter igen i kajakkerne og videre mod Østby. Kim havde medbragt jordbærtærte, som vi nød med kaffe til foran det lille klubhus. Lækkert.

Herefter retur til Møllekrogen. Da vi havde pakket vognene, skulle vi lige nyde udsigten endnu en gang; det var svært at komme afsted.

Jeg roede 19 km sammen med Jakob, Ole, Erik, Kim, Peter, Peter C, Henrik og Stig.

Ole og Henrik havde tørdragt på, det blev til ren svedekasse. Vi andre havde skiftet til våddragt; mindre varm men skarpere odeur ( Iflg. reglerne skal man skrive odør, men det nægter jeg).

1 kommentar:

Jakob Thomsen sagde ...

Som jeg har skrevet i KH, er det mågeæg.
God weekend.