Dette er min rolog for ture i havkajak i Isefjorden og Roskilde Fjord. Men også ture roet andre steder i Danmark. Og ikke at forglemme skærgården i Blekinge, som blev besøgt over flere dage.Alle steder har jeg sammen med gode rovenner oplevet og delt naturen set fra kajakken; det mest fantastiske redskab, der bringer én til steder, hvor andre fartøjer må give op.
torsdag den 11. april 2013
69 traner over Skallehavnen
Turens flotte øjeblik var at se 69 traner over skallehavnen, da vi var igang med at drikke kaffe. Anden gang i år jeg ser traner, og denne dag var det den største flok jeg indtil nu har set i år. Tidspunktet var sen eftermiddag, og det er lige efter bogen, når tranerne tager fra Rügen ved 9-tiden om morgenen.
Ellers var det en lidt grå og blæsende tur. Vinden kom fra sydøst og vi roede fra Skallehavnen ved Marbæk og sydpå til lidt før havnen i Jyllinge. Med den vind giver kysten ikke meget læ.
Jens var mødt op i ny flot kajak, som blev fejret med chokoladeflasker efter frokosten som blev holdt ved de små røde huse før havnen i Jyllinge. Og jakob have medbragt hjemmelavede muffins.
Ruten var meget lidt natur og masser af kultur i form af huse langs kysten.
Vi var 8 der roede 19 km.
Jeg var igen iført el-sokker; de virker.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar