torsdag den 7. november 2013

Forsmag på den kolde tid


Svuppende landgang i højvande.  
Min røde jagthat var en gave fra Ole.

Ingen tvivl - sommeren, ja selv sensommeren er ved et være forbi. Det blev til en våd onsdag, men uden vind. På tilbageturen oplevede vi helt fladt vand.

Vi havde forventet svag vestlig vind, så udsætningsstedet var Skuldelev. Da vi kom frem opdagede vi, at vi havde kunnet sætte ud næsten hvor som helst. Vi ændrede ruten så vi roede langs højspændingsledningerne over til den modsatte side af fjorden, herefter ned mod Eskilsø som vi rundede. Derefter forbi Skovbroen og hen til enden af Østskoven, hvor der står en tjæregryde. Her har vi været flere gange. Det blev frokoststedet. 

Hele turen hertil foregik i regnvejr, så alle var lidt forkomne, da vi gik i land for at spise. Ole havde tarp med, som blev rigget op over bord og bænk. Det viste sig, at to havde kage med, så først spiste vi den fra Jens. 

Regnvejret fortsatte efter vi gik i kajakkerne og næsten helt frem til Skuldelev. Men blikstille var det, men meget overskyet.

Efter vi havde lagt kajakkerne på bilerne gik vi op i shelteren. Drak kage og spiste kage fra Søren. Da jeg kørte hjem var jeg ret mæt; men det var god kage.

Denne tur er uigenkaldeligt sidste tur i våddragt i år, nu skal tørdragten findes frem sammen med det lune undertøj, og masser af tørre rohandsker.

Vi var 11 der roede 19 km.

Ingen kommentarer: