torsdag den 13. februar 2014

Er isen væk ????

Vindretningen var syd-sydvest så vi besluttede i fællesskab at sætte ud fra Skuldelev ved shelteren og ro mod Selsø hage. Den første overraskelse var, at der på det sædvanlige udsætningssted var masser af tykke isklumper, så udsætningen foregik lidt derfra, og efter at have båret kajakkerne gennem sivene. Her var der helt åbent vand.
Vejret var overskyet, med lidt byger og få strejf af sol. Vi havde fint læ helt frem til frokoststedet, som er på læsiden af Selsø hage. Der kom lige et par dryp, men eller var vejret fint. Jens havde kage med.

For at holde varmen gik vi en tur ud i vinden på Hagen og så for første gang is ved bredden, derefter en stribe åbent vand og længere ude igen is. Ikke et syn vi havde forventet, da vi lagde ind til frokost.

Det blæste en meget kold vind, men al den is var et flot syn.
Herefter retur i næsten medvind og afslutning med kage fra Ole. Godt at vi ror kun en gang om ugen med al det kage vi hælder under svømmevesten.
Det var dejlig at komme på vandet igen; jeg har siden midt i december haft problemer med en iskiasnerve, men nu kunne jeg ikke holde mig fra at forsøge at komme i kajakken, og alt er indtil videre ok.

Vi var 6 som roede 15 km

Ingen kommentarer: