fredag den 15. august 2014

En dag kun med redningsøvelser



Vi har længe talt om at vi skulle øve redninger nu hvor vandet er varmt. Vi var 7 som tog til Herslev og var i vandet kl. 10. De fleste havde våddragt på, kun Kim havde tørdragt på. 

Vi var i vandet i to timer og øvede makkerredning og aleneredning med padlefloat. Alle kunne gennemføre de to øvelser, som blev gentaget og gentaget.

Efter 2 timer blev vi sultne og begyndte samtidig at fryse lidt, da det blæste meget, så vi besluttede at få tørt tøj på og holde frokost. Palle havde medbragt en lækker kage, som blev nydt i selskab med masser af hvepse. Heldigvis blev ingen stukket, men man skulle være meget opmærksom på, hvad man proppede i munden.

Oprindelig havde vi aftalt at vi skulle i vandet igen efter frokost, men alle havde midstet lysten til at skulle i det våde rotøj i den stærke blæst.

En vellykket dag. Godt at vide at man hurtigt kan entre kajakken.



Da jeg kom hjem brugte jeg min nye dims til at støtte kajakken med, når man tager den ned og op. Har man en høj bil og er en lille mand, er det en smart ting.k Har også lagt kajakken op selv uden problemer. Kan anbefales. Koster 500,- .



Ingen kommentarer: