torsdag den 4. december 2014

Den årlige æbleskive- og gløggtur i starten af december

Vi havde aftalt at vi ville gentage traditionen fra tidligere år med at fejre vor første rodag i december med gløgg og æbleskiver; og sådan blev det.

Efter en periode med blæst faldt vinden dramatisk. Den kom fra nord-nordøst, så vi satte ud fra Møllekrogen og roede mod Selsø hage. Vandet var flat da vi lagde ud og der var næsten ingen vind helt frem til Hagen overfor Eskilsø. Her kunne vi så mærke lidt vind og der var også en del strøm på det smalle sted.
Så vi valgte at ro lidt tilbage og sætte os op langs skoven med udsigt over strandengen og græssende køer.

Jan havde en super gløgg med, Ole havde Trangia, hjemmelavet syltetøj og sukker med, Jakob havde servietter og tallerkener med, og jeg selv havde æbleskiver med, der blev varmet i min nye Omniaovn. Ren fest som alle nød og fin fejring af at nu var vi er i december.

Det viste sig, at der kan være 20 æbleskiver i ovnen, der sættes på trangiaen. Hvis æbleskiverne er tøet, så skal de med en udetemperatur lige over frysepunktet have 5 - 6 min. opvarmning i oven; så bliver de fine og gennemvarme. Mens vi spiste den første portion havde jeg kommet en ny pose i ovnen. Det er meget nemt og meget hyggeligt. 

Elgjægeren var med på denne tur efter en pause på grund af sygdom. Fint at have ham med tilbage på holdet i fuld vigør.

Vejret var gråt, men hvad gør det. Efter frokost gik vi en tur langs skovbrynet for at få varme i fødderne. Nu er vi komme så lang hen på året at vi skal gå en lille tur inden vi sætter os for at spise og endnu en når vi har spist.

Rent påklædningsmæssigt har alle fundet de tykke tøj frem; vi er ikke lige til et modemagasin, men hvad gør det, når man kan holde varmen.

Efter at have lagt kajakkerne på bilerne sluttede vi af med kaffe og chokolade fra Jens.

Vi var 9 der roede 16 km

Læs mere om Omniaovnen 

omniaovn

Og her er en lille video








Ingen kommentarer: