torsdag den 5. marts 2015

solbriller på - første gang i år


Sol fra en skyfri himmel helt frem til frokost. Måtte have solbriller på for første gang i år. Dagen er næsten tiltaget med 4 timer. Vinden var svag og kom fra sydsydvest, så turen udgik fra Skuldelev og gik sydpå. En strækning vi har roet mange gange, men den er altid flot og der er meget uberørt natur.

Frokoststedet var det sædvanlige på læsiden af Selsø hage. Vi så en kajakroer komme forbi langt ude. Strøm mellem Eskilsø og Skovbroen. Havde Drømmekage med hjemmefra.

Gik en tur efter frokost ud på Hagen. På spidsen kunne vi rigtig mærke at det blæste og at det var en kold vind. Vi hørte ravn, det er sket flere gange på dette sted.

Vi var 6 der roede 16 km denne onsdag. Søren var med efter at have ondt i benet. Jens og Palle testede el-sokker.


Flot returtur med vinden i ryggen. En sidste kop kakao efter at kajakkerne var lagt på bilerne.

Ingen kommentarer: