onsdag den 6. februar 2008

Kornerup Å















Mild dag, der blev bedre og bedre, i takt med at solen kom frem. Sammen med Elgjægeren satte vi kajakkerne i Kornerup Å ved Kattinge Værk. Der var stejle skrænter , men vi kom begge i åen uden vandgang. Masser af strøm i åen hele vejen. Der skulle ros igennem, især i svingene, hvis man lå forkert.Vi så fiskeørn flere gange over søen, og der var masser af musvåger og fjelvåger.















På den smalle del af åen blev vi et sted mødt af en træ, der var væltet ud over åen. Elgjægeren skar et par grene af, så vi kunne komme under træet, hvis vi krøb sammen i kajakken. Lidt længere fremme skulle vi gennem et rør under en vej, Strømmen var meget stærk i røret og der var en lav bro lige før røret.















Vi vendte om og roede tilbage til en sidegren af åen. Den fulgte vi et langt stykke og kom så igen til et rør under en den samme vej, hvor der også var en lav bro lige før røret. Meget stærk strøm og vi vendte om.















Tilbagevejen var den rene svir. Vi behøvede næsten ikke at ro, vi skulle bare holde os i strømmen. Fin solskin med fire dyr græssende på mark.















Min nye rojakke virker. Turen var på lidt over 12 km.

2 kommentarer:

JT sagde ...

Det er dejligt igen at læse om jeres tur og se de gode billeder.
Det kunne være spændene at se sporet efter jer, hvis i havde en GPS.
Har i sikret jer på nogen måde, hvis i skulle være så uheldige at falde i vandet, jeg tænker på våddragt eller tørdragt ?

Venlig hilsen
Jakob

Torben Ryle sagde ...

Hej Jakob
Det var orienteringsmæssigt en lidt svær tur. Der er to åløb( med en forgrening) efter store Kattinge sø. Og de hedder begge Kornerup Å.

Og det er ret svært at se hvor en å løber ud i en sø. Vi startede med det vi anså for hovedforløbet. Det viste sig så sidenhen at være bi-forløbet ifølge skilt oppe på vejen.

Det er afgjort en tur der kan anbefales, især nu hvor der er vand i åen. Strømmen er meget stærk. I de to rør under vejen kørte det helt vildt. Og vi kunne ikke komme op på bredden. Der var meget dybt helt ind til kanten.

Det var lidt surt ikke at kunne kommen helt frem til Lejre. Det stod der i en bog jeg havde lånt, at man kunne.

Men turen kan anbefales. Normalt kan du ikke gå langs bredden af en å.Men når du ror er du lige midt i det hele. Og det er flot.

Jeg havde ikke taget GPS'en med. Det har jeg næsten aldrig. Dovenskab.

Vi ror ikke i våddragt, men vi ror kystnært (vi kan bunde), når vandet er koldt. Og vi tager ingen kryds. Og vi er min. to.

Nu er der gået sport i, hvor længe vi bliver ved med at ro. I går var det forårsagtigt og masser af sol.

Sig til hvis du vil med på en tur.

/Torben

PS: Så du havde sendt en kommentar til et tidligere indlæg. Det havde jeg ikke set.

Skal have ændret min opsætning, så jeg får en mail, når der dukker en kommentar op.