Mødestedet var Pøle Ås udløb i Arresø; og planen var, at vi skulle så langt op ad åen som vi kunne komme. Det var koldt og blæsende fra vest. Vi var to - Jakob og jeg.
Vi satte i ved siden af broen over vejen. Meget stejlt sted, men det gik at komme i kajakkerne uden at blive våd.
Derefter en rolig og flot tur. Åen er ikke rettet ud, der gør at man kommer helt tæt på fuglene, når man runder et sving. Og så er der stort set hele tiden frit kik til områderne ved siden af åen.
Efter et stykke tid ror vi ud på den kunstige sø ved fugletårnet. Jakob bemærker, den gamle skolelærer fornægter sig ikke, at vandoverfladen ser meget rolig ud på trods af at det blæser; det viser sig at der er is på søen. Vi ror hen til iskanten og prøver at komme igennem isen; men den er for tyk. Så vi kommer ikke videre.
Ror tilbage ad åen; ved en drejning står to rådyr og ser på os. Vi skal finde et sted at spise, men åens sider er for stejle.
Ror helt ud i Arresø; Det blæser meget kraftigt lige imod os. Vi beslutter at gå i land, men komme begge lidt på tværs af bølgerne ved udstigningen og får lidt vand i kajakkerne.
Bær kajakkerne på land og op til bilerne. Det er iskoldt, så vi spiser i min bil. Efter suppe og mad, så har vi fået varmen, og vi lægger kajakkerne op på bilerne.
Vi vælger begge at beholde våddragten på mens vi kører hjem. Det er ok.
Det blev en kort og kølig tur på 5 km. Og en lærestreg om at søer fryser hurtigere til i forhold til fjordene. Så fik vi lært det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar