Op ad Værebro Å

Turens mål denne onsdag var at komme så langt op ad Værebro Å, som vi orkede.

Vi lagde ud fra Pølsemanden ved Frederikssundsboen. Ikke fra de to P-pladser, men fra et fint sted lige over for Klintevej, hvor der er græs kajakkerne kan ligge på. Og hvor biler og trailere kan stå parkeret mens vi er ude.

Vi var Ole, Elgjægeren,Henrik, Jakob og undertegnede.

Vejret var gråt. Der kom en opklaring i løbet af dagen og til sidst så vi solen komme frem et kort øjeblik. Vinden var østlig. Temperaturen omkring 10 grader. Vandets temperatur lidt lavere.

Vi roede under broen og langs kysten forbi roklubben og til Svaleklint. Lidt derefter skulle vi dreje op ad åen. Her begyndte det at blive mere end almindeligt lavvadet. Der var gravet en rende, som både fra åen brugte; den kom vi ud i, og så gik det bedre.

Det første stykke af åen var der mange småhavne med masser af både i. Udbygningen af Jyllinge hedder her Jyllinge Nordmark og når helt frem til åen.















Der er masser af siv langs åen, som gør at man ikke kan se så meget af det omkringliggende landskab; i starten er der også mange huse. Vi roende modstrøms og kunne efterhånden mærke strømmen.
















Omkring 3,5 km fremme når vi Værebro Kano og Kajakklubs sted, hvor der er bord og bænke. Samt et venligt skilt, som byder os velkommen. Efter sidste uges dårlige oplevelse i Lundby Havn er det dejligt at andre er imødekommende overfor gæster.

Her går vi i land. Det er svært at komme ud ad kajakken; alt er vådt og glat. Men ingen falder i.
















Godt at få retttet sig ud. Det bliver en hurtig frokost. Det er ret koldt, så vi kryber i kajakkerne igen så snart vi kan. Jakobs medbragte kage bliver spist på nær et stykke.




















Herefter retur til Frederikssund. Vi ror nu medstrøms. Selv om strømmen ikke var stærk, så kunne det mærkes, at vi blev puffet frem.

Fik afprøvet min nye våddragt. Den virker ok. Fra nu af ror vi kystnært og uden kryds, men det er alligevel godt som eksta sikkerhed, at have en våddragt på.

Turen var på 23 km.

Når vi om kort tid skal til at spise i kajakkerne, fordi det bliver for koldt, så vil 23 km nok være i overkanten for en dagstur. Det er for lang en tur, når der ikke er en frokostpause, hvor man kan strække kroppen ud. Måske skal vi fremover til at lave udspændingsøvelser, når vi kommer retur til bilerne.