onsdag den 27. maj 2009

Blæsende tur langs Nordskoven












Vi blev rigtig mange på denne tur. Jeg roede sammen med Elgjægeren, Jakob, Benny, Arne, Preben og Kim.

Vejret var flot, men der var meget blæst; omkring 10 m/sek og i stødene omkring 15, man kunne næsten ikke komme frem når vindstødene kom.

Vi havde valgt at sætte ud fra den lille havn ved Vænget og ro langs Nordskoven, en tur vi har roet mange gange, men som er flot og sagtens kan gentages ofte.

Planen var, at vi kom i læ for vinden som efter DMI skulle være i stik vest, når vi roede langs skoven; men der var store stykker med bred strandeng, som ikke gav nævneværdig beskyttelse mod vinden.














Vi kæmpede os frem til den sidste pynt før den store bugt; her var dejlig læ, og det blev madpakkestedet, hvor vi holdt en fin lang frokost, afsluttende med Jakobs medbragte kage.




























På tilbageturen valge et par stykker af os at slæbe kajakkerne over den gamle lange udskibningskaj for det nedlagte teglværk - det var lidt smart, da vandet var meget oprørt på grund af vinden.














Derefter retur til Vænget og en sidste kop kaffe efter at vi havde læsset kajakkerne på bilerne. Mens vi havde været på tur var vandstanden steget mærkbart, og der var vand på de lavtliggende græsområder.

Turen var på omkring 14 km.


Ingen kommentarer: