mandag den 8. juni 2009

Listerby skærgård
















Endnu en gang tilbage til skærgården i Blekinge; denne gang havde vi valgt at besøge Listerby skærgård, som er den næste skærgård efter Hälleryd og lige før Karlskrona.


Vi var 12 som tog afsted. Jeg roede sammen med Elgjægeren, Kate, Jakob, Ole, Benny, Dan, Kim, Per, Henrik, Karin og Ulla.
Vejret var en blandet fornøjelse, en enkelt dag regnene det i stænger, men vi var alligevel heldige; hver gang vi skulle i eller op fra kajakkerne - så var det tørvejr. Kan man forlange mere?

Skærgården er smuk, men mere lukket end den i Hälleryd. Det giver mere en sø-fornemmelse, når du er inde i bunden.



































































































Vi fandt gode steder at overnatte, to gange var vi på en ø med små vilde heste, som blev brugt til afbide vegetationen, så øen ikke springer i skov. I Danmark på Langeland bruger man Exmoor ponyer til den slags opgaver, så det har nok været samme slags vi så.















Blev vækket en nat under mit tarp da mit Trangia skramlede - og så - at der stod 6 heste og undersøgte bagagen; fik jaget dem væk og over til Elgjægeren - og derefter til Bennys madtaske, som de undersøgte og prøvede om de kunne stå på.

Der var masser af gæs, terner og vi så en enkelt havørn. Foruden elg på vej til skærgården. Da vi første aften havde slået lejr, så så vi et hold kajakker komme forbi. En drejede ind mod os og og spurge om vi var fra Kajakhornsherred.

Vi følte os et kort øjeblik ret verdensberømte i den svenske skærgård. Det viste sig at det var en kajakklub fra Nivå som var på tur, og at vi talte med Inger Lise som også er med i vort kajaknetværk. Skæg oplevelse. Vi mødte dem en gang til den sidste dag.


Efter min mening: Alt i alt en fin tur uden uheld og med godt kammeratskab og stor gensidig hjælpsomhed.

Jeg havde et par smuttere på turen. Da vi kom til en havn for at spise frokost, så havde jeg to små poser med affald som skulle i affaldscontaineren. Jeg smed to poser ud; næste morgen viste det sig, at den ene havde været min morgenmad - i stedet havde jeg stadigvæk en pose affald. Jakob havde heldigvis ekstra morgenmad med, som jeg overtog.


Næste gang var, da jeg skulle køle Elgjægerens æg af i havvand; jeg havde glemt, at jeg ikke havde rostøvler på og gik lige ud i vandet med sko på.


Ingen kommentarer: