torsdag den 26. november 2009

I stiv modvind til Selsø Hage
















Lad os tage det positive først - vejret var mildt denne onsdag morgen, hvor vi var 5 der lagde ud fra Skuldelev - med kurs mod Selsø Hage overfor Eskildsø, hvor vi ville spise frokost.

Ruten var valgt med omhu; modvind ud og rygvind hjem. Og vind var der meget af. Et forsigtigt gæt er 8 til 13 m/sek. Det kunne mærkes i armene, da vi roede ud, selv om vi hold os tæt på kysten. Alle undtagen Jakob nåede også at gå på sten. Elgjægeren måtte hjælpes fri.





























Frokoststedet var Selsø Hage, hvor vi spiste på læsiden. Vi kunne høre hvor vinden tog fat i træer og bølger på den anden side af spidsen. Men vi sad lunt i læ. Det begyndte at dryppe så ponchoen kom på. Ole havde medbragt hjemmelavet kage, som blev nyt til kaffen.

Efter frokost gik vi en tur rundt om hagen og frem til et par jagthytter.

Derefter retur med vinden i ryggen. Det var rimeligt vildt.

Vi var Ole, Jakob, Elgjægeren, Kim og undertegnede. Turen var på 16 km. 

Ingen kommentarer: