torsdag den 17. december 2009

Ole overrasker med julefrokost i snevejr






























Det havde været snevejr dagen og natten før, og det sneede stadigvæk da Jakob og jeg kørte til Rendebæk for at sætte i. Flot vejr. Vi kørte forkert og kom ind på nogle helt små markveje, men Berlingoen med vinterdæk på bragte os i god behold frem til udsætningsstedet tæt på kl. 10. Her mødtes vi med Elgjægeren, Ole og Erik.

Det var koldt og klamt at få kajakkerne af bilen og i vandet, fordi nu var det tøsne som faldt. Vi kom alle godt i vandet og roede mod syd; forbi kabelfærgen og ind i vigen derefter. Det blæste meget så vi valgte at ro tilbage til havnen ved kabelfærgen for at spise frokost. Elgjægeren ringede til kassereren i sejlklubben og vi fik lov til at benytte bord og bæk under et halvtag.





























Ole havde en overraskelse med; højt belagt smørebrød hentet på vej fra Holbæk. Hertil medbragt bestik og tallerken og juleservietter til alle. I stedet for at vi spiste de medbragte klemmer, så blev det en julefrokost for os, der ror om onsdagen. Ole er fyldt med overraskelser; af den gode slags.

Derefter med vind i ryggen retur til Rendebæk. Fjorden var meget flot med al den sne som faldt. I de tre år jeg har roet hele året, har jeg ikke opleves så meget sne på en rotur.



Vi kom alle godt i land, og fik bilerne op ad den stejle bakke, som ligger lige ved vandet. Derefter forsigtig kørsel retur til Allerød.


Turen blev på 11 km og er for mit vedkommende året sidste.

Ingen kommentarer: