torsdag den 25. marts 2010

Årets første tur gik langs Nordkysten































Årets første rodag. Hvem havde troet, at der skulle gå så lang tid efter den sidste tur den 18. december 2009. En lang periode tid fyldt med is og sne, men nu er det heldigvis ovre.

Vi havde troet, at vi skulle på Fjordene, men der var stadigvæk is. Da vinden var sydlig, valgte vi efter Kims og Jakobs anbefaling, at sætte i på Nordkysten ved Smidstup strand og ro mod Nakkehoved fyr.

Det er første gang jeg har roet den tur; den kan anbefales. Flotte skrænter og fint kig ind over land.

Smidstrup strand er et godt sted at sætte ud fra; der er kort vej til og fra bilerne.

Lidt før Gilleleje gik vi i land og besøgte Adamsens fiskehandel på havnen. Kim havde fortalt om de gode lune fiskefrikadeller og den hjemmerørte remoulade. 

Det blev til 3 deller med det hele til mig. De andre holdt sig heller ikke tilbage. Elgjægeren måtte - efter de første 3 deller var spist - ind i den anden fiskehandel på havnen og have en af deres deller for at sammenligne de to forretningers deller; der var dødt løb.

Herefter over til roklubben for at mødes med Erik som er medlem. Han viste rundt og vi drak kaffe i solen udenfor klubben. Han kunne ikke være med på turen på grund af dårlig skulder.

I kajakkerne og ud til Nakkehoved fyr, hvor vi vendte og roede retur.

Erik dukkede op igen da vi kom i land ved bilerne, Han medbragte kaffe og lækkert lokalt wienerbrød; det var lige hvad vi manglede.

Jeg roede sammen med Elgjægeren (i ny kajak), Ole og Kim. Jakob måtte melde fra på grund af ondt i ryggen.

Vi roede 16 km; en passende første tur.

Ingen kommentarer: