torsdag den 29. april 2010

Langs Nordskoven






























Vi var 9, der satte ud fra Vænget for at ro langs Nordskoven. Vejret var dejligt. Flere af os have smidt tørdagterne og roede i våddragt. Skoven var ikke sprunget ud - men det var tæt på.

Bjarne og Ingerlige kom fra Korsør. Og som ny mand havde vi Jens med. Jakob var med efter en pause med dårlig ryg - og han medbragte stærkt provokeret hjemmebag. Holdet bestod desuden af Kim, Ole, Preben S og Elgjægeren. Sidstnævnte ikke til at genkende på afstand, fordi han havde skiftet elgjægerhatten ud med en almindelig cap.

Vi lagde ind ved et frokoststed lige før de første sommerhuse ved Kulhuse; vi har været der før. Masser af læ og en smuk udsigt. Det blev en laaang frokost; et sikkert tegn på at der er lunhed i luften.

Eneste ulempe ved denne tur er, at der er så lavvandet; du kommer ikke tæt på kysten og kan se på fugle og dyr; og så er der det med de forbandede sten. De drager - i hvert fald mig. To gang var jeg i nærkontakt.

Turen blev målt til 21 km.

Ingen kommentarer: