torsdag den 17. marts 2011

En dag langt bedre en forventet

Forventningerne var ikke på forhånd høje med hensyn til vejret, men  vi blev snydt på den gode måde; Fint vejr, lidt sol hele tiden, en snert af forår. Og først skyer, da vi er ved at lægge ind efter turen.


Vinden var i stik øst med over 10 m/sek, så vi valgte at ro fra Vellerup vig og sydpå lang de høje skrænter, hvor der er dybt helt ind mod stranden. Det gav fint læ. De par gange, hvor vi roede forbi de to ådale eller i selve Vellerup vig, så kunne vi mærke vinden for fuld udblæsning; der var meget kraft på.


På udturen så vi en enlig lille sæl inde i Vellerup vig. Dér har vi aldrig mødt sæl før. Og Elgjægeren, som er lokal, har heller ikke set sæl dér.


Frokostrstedet skulle have være læsiden af Bramsnæs, men der var for meget mudder, så i stedet lagde vi til hvor shelteren brændte, og hvor vi kunne sidde i læ af den høje skrænt og en klump slåenbuske. Ole have fruens hjemmelavede Sachertorte med. Jeg tog kun en gang, andre var mere grådige. 


Jens har truet med at han vil øve sig på at lave othellolagkage og medbringe en på en af de næste ture.


Vi var 5 der roede. Ole, Elgjægeren, Jakob, Jens og undertegnede. Turen blev på 16 km. 


Da jeg kom hjem, så jeg at Broen havde udsendt advarsel om kraftig vind; men gør man som vi gør, og holder sig til læsiden helt under land, så mærkes den kraftige vind ikke. På tilbagevejen i Vellerup vig, hvor vi også roede kystnært vigen rundt - så fik vi på et stykke vinden lige i fjæset og alle kom meget langsomt frem; lidt ligesom en tur vi havde på Suseåen, hvor vi kæmpede hele turen og i perioder knapt nok bevægede os.



5 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hej Torben!
Det er da vist første gang,at du er en af dem, der har spist mindst kage!!!!!!! Ku' du ikk' li' den?

Kh Kim.

Jakob Thomsen sagde ...

Hi hi.
Kim sådan var det nemlig.

Jeg synes derimod at(Oles)Vibeks hjemmelavede Sachertorte var meget lækker.

Tænk at skrive:
"Jeg tog kun en gang, andre var mere grådige."

Hilsen
Jakob

Torben Ryle sagde ...

Hej Kim og Jakob

Der findes kun et ord der er dækkende: pli.

Unknown sagde ...

Hej Torben.
Det må da være et ord, du har slået op!!!!!!! Ja, jeg ærgrer mig over, at jeg ikke oplevede dig have pli. Tror du, at jeg kan opleve det på et senere tidspunkt?

Vh Kim

Torben Ryle sagde ...

Næste gang du kommer med, så skal du bare have luppen nøje på på mig; så ser du hvad sand pli er.