torsdag den 8. marts 2012

I modvind til Ejby ådal



Første tur efter isen er forsvundet. Vind fra syd, så vi sætter ud fra Hammer Bakke og ror mod Ejby Ådal. Masser af modvind. Vi holder os tæt på kysten for at få så meget læ som muligt, alligevel er det en hård tur det første stykke vej til efter Vellerup vig. Omkring 10 m/sek og kraftige vindstød. Herefter går det lidt bedre, men der skal kæmpes.
Vi stopper lige før Ejby ådal, hvor vi kan lægge ind i læ og spise i læ. Den medbragte hjemmelavede suppe bliver nydt, og der sluttes af med kage.
Efter en lille gåtur får vi varme i fødderne og så er det bare med at komme i kajakken igen.
Tilbageturen er ren rygvind. Der var sol da vi lagde ud og DMI havde lovet nedbør om eftermiddagen, det kom først som sneslud sent om aftenen.


Turen blev på 13 km og jeg roede sammen med Jakob, Elgjægeren, Stig, Jan og Ole.



Ingen kommentarer: