torsdag den 11. oktober 2012

Højvande - Eskilsø rundt



Nogle dage regner det - andre dage skinner solen. Man ved det ikke på forhånd. Denne onsdag startede det med heftige byger, da vi kørte til Skovbroen overfor Eskilsø for at sætte ud. Men opklaringen kom allerede, da vi nåede frem - og resten af dagen var der bare sol, efterårsfaver på træerne, masser af fugle.

En indikator for hvordan vejret har været på en rodag er frokostpausens længde. Fryser vi eller regner det, så holdes der kort pause. I dag blev det en meget lan...g frokost, med snak og kage fra Jakob.

Jeg var i våddragt og det var fint i forhold til vand- og lufttemperaturen; men nu må det snart være sidste gang.

Vi var 11 der roede denne onsdag. Størstedelen af os lagde ud fra Skovbroen; Herefter rodede vi Eskilsø rundt og mødtes med Karin og Bjarne, som kom fra Jyllingesiden. Tilbage ved Selsø hage stødte Jens til gruppen. Egentlig ville vi have roet mod Selsø, men det blæste lidt vel meget, så i stedet tog vi i læ mod den lille havn ved Østby og spiste frokost.

Efter frokost tog vi videre nodpå mod Skuldelev, ved Horsehage sagde vi farvel til Karin og Bjarne, som tog til den modsatte side. Resten roede retur til Skovbroen.

Fjorden var denne dag fyldt med vand, så der var ingen problemer med at komme rund om Eskilsø med vand under kølen; vi har mange gange tidligere oplevet at vi går på sandbanker hele tiden. 

Og mellem Skovbroen og Eskilsø var der stærk strøm; og ikke alle koste vendte den samme vej, når man så mod nord og syd.

Jeg roede 15 km sammen med Jakob, Ole, Stig, Karin, Peter, Bjarne, Erik, Jens, Palle og Benny

Ingen kommentarer: