torsdag den 4. oktober 2012

Peters fødselsdag fejres med kageorgie



Ok vejr, mildt og sydlig vind. Vand og luft omkring 13 grader. Endnu en dag med våddragt. Satte i fra Herslev, roede ned i Lejre vig og over mod Lyndby, hvor Jens sluttede sig til selskabet. Derefter til den første shelter, hvor vi spiste frokost.

Peter havde fødselsdag og havde 2 gange kage med. Lidt megen vind retur sydpå efter frokost. Jens stod af ved Lyndby, for ikke at byde sin skulderskade for meget.

Derefter retur til Herslev. En sidste gang kaffe og kage fra Peter, inden vi kørte. Først på dette tidspunkt begyndte det at regne og meget kraftigt, så det blev en hurtig afslutning på turen - uden fødselsdagssang for Peter.

Jeg roede sammen med Ole, Jakob, Palle, Peter, Benny, Erik og Jens; og turen var på 20 km.

Ingen kommentarer: