fredag den 12. juli 2013

Hvor stærk blæst kan der ros i?



Der var lovet kraftig blæst fra vest-nordvest, så dagens tur gik blev planlagt til at gå fra Møllekrogen og til Eskilsø. Retur ved Møllekrogen havde vi planlagt at øve kammeratredninger.

Da tiden nærmede sig var blæsten meget stærk, op til 27 m/sek i stødene, vi satsede alligevel på at få læ langs kysten. Turen frem mod frokoststedet, som vi valgte til Selsø Hage i stedet for Eskilsø, for at kunne spise i læ gik forrygende med vinden i ryggen. På tilbagevejen kunne vi mærke vinden. Jakob målte vinden på et tidspunkt til 9 m/sek ved vandoverfladen, hvor vinden jo er bremset op. Det var nok til at der skulle arbejdes meget.

Vi var 10 der satte ud, men Jens og Birgit valgte kort efter start at vende om, af hensyn til Jenses håndled.

Vi spiste en forrygende kage som Kim via Jens havde indkøbt. Der var to kager, så der blev både til frokost og til afslutningskaffen.

Turen denne dag viser, hvor usikkert det er at planlægge et turforløb. Når vi når frem til dagen, så kan der ikke justeres på udsætningsstedet, fordi vi er undervejs. Denne dag burde vi have dagen før droppet øvelserne og valgt at sætte ud fra Skovbroen, så vi startede med at ro i modvind; tilbage skulle vi nok komme.

Da vi først alle var ved Møllekrogen, kunne vi have valgt at ro sydpå; med det ville være mere tosset end den rute vi valgte, hvor der en del af vejen var rimeligt læ både frem og tilbage.

Vi blev enige om at redningsøvelser skal vi have når der er store bølger og hvor vi ikke ror tur samtidig.

En anden ting, som kom frem da vi talte om redningsøvelser, var at vi aldrig har behandlet følgende situation; én får et ildebefindende og tipper rundt og skal reddes; hvad gør vi, hvis vi opdager det. Denne situation er måske mere realistisk for den måde vi ror på på fjordene, og vor alder (selv om vi ikke er meget for at indrømme det) taget i betragtning.

Da vi kom tilbage til Møllekrogen fik vi en god overraskelse. Elgjægeren, som ikke har roet med os et stykke tid på grund af sygdom, kom susende og snakkede lidt; det var dejligt at se ham.

Vi endte med at være 8 som roede 16 km, ikke dårligt konditionerne taget i betragtning.


Har lige her til morgen fået leveret denne lille bog om brugen af gaffa-tape.
Glæder mig til at læse den og få nyttige fif.




Ingen kommentarer: