torsdag den 27. juni 2013

Vandet var varmere end luften


Kølig grå dag. Første gang jeg fik hænderne ned i vandet, føltes det som vandet var varmere end luften. Vinden skulle komme fra nordvest, så turen gik ud fra roklubben i Jylinge, syd om Eskilsø og til lidt efter Sønderby. 

Da vi var kommet på vandet oplevede vi at vinden var mere i vest. Det havde været smart at ændre ruten og ro fra Skovbroen nordpå mod Skuldelev. Men den tanke kom først til os senere, da det var for sent.

Vi fandt et fint sted ved Sønderby havn, hvor vi kunne spise frokost i læ. Og Jakob havde kage med. 

Efter frokosten roede vi lidt længe frem mod Selsø, indtil vi kunne mærke vinden for fuld styrke. Jakob målte hastighede til 9 m/sek. Vi vendte og havde en fuld medvind tilbage. Ved Skovbroen roede vi et stykke med Skuldelev og satte over fjorden, så vi ramte lidt nord for Jyllinge.

Så kom regnen, så kajakkerne kom på bilerne i regnvejr. Vi sluttede af med en sidste kop kaffe i læ af klubhuset.

Vi var 8 der roede 18,5 km.






Ingen kommentarer: