Dette er min rolog for ture i havkajak i Isefjorden og Roskilde Fjord. Men også ture roet andre steder i Danmark. Og ikke at forglemme skærgården i Blekinge, som blev besøgt over flere dage.Alle steder har jeg sammen med gode rovenner oplevet og delt naturen set fra kajakken; det mest fantastiske redskab, der bringer én til steder, hvor andre fartøjer må give op.
fredag den 9. august 2013
Varm tur langs Nordskoven - med havørn
En rigtig sommerdag. Varmt og næsten ingen vind. Den der var kom fra nordvest og ville senere gå i nord. Vi valgte at sætte ud fra Vænget, og ro langs Nordskoven frem til de første sommerhuse før Kulhuse ved Ravelinen.
Det var højvande, så vi kunne ro lang inde mod kysten. Vi kunne i flere minutter følge en stor havørn, og derefter var der 4 musvåger som hang over skoven.
Det var rigtigt varmt, gætter på mellem 25-30 grader. Solhat og solcreme en nødvendighed og meget vand på fordækket.
Frokoststedet er et af de bedste. Vi holdt en lang frokost og sluttede med kage fra Palle.
Derefter retur i langsomt tempo. Den vind der var havde vi i ryggen, så den kunne vi ikke mærke, når vi roede. Varmen var vild og man blev hele tiden tør i munden, selvom man drak vand. Næste gang jeg skal ud, så skal jeg have en flaske vand med som har været en tur i fryseren.
Vi var 8 der roede 20 km.
PS: Bruger IKEA pose når lugerne skal tømmes. Har en gul og en blå. Bauhaus har røde poser, så nu har jeg også denne farve. Det passer med forluge, cockpit og bagluge. Sådan ...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar