torsdag den 3. oktober 2013

Lune fiskefrikadeller på Gilleleje havn


Vinden var i det sydøstlige hjørne og vi valgte at følge et forslag fra Kim om at ro fra Rågeleje til Gilleleje havn, hvor vi skulle have varme fiskefrikadeller med hjemmelavet remo fra Adamsen fisk på havnen.

Vi var 6 mand der mødtes på P-pladsen lidt uden for Rågeleje, hvor isætnings mulighederne var gode, især hvis man brugte kajakvogn. Der var lidt bølger og der blev hurtigt dybt, så det var med at komme i kajakken uden at få vand ind.

Turen frem mod havnen i Gilleleje er meget flot. Vejret var strålende solskin; en optimal tur. Lidt flere bølger ved indsejlingen til havnen. Landgang på sandstranden før kajakklubben. Herefter afgang til til Adamsen fisk, hvor vi købte tre lune fiskefrikadeller med hjemmelavet remo. Kan anbefales. Havde taget et par løse skiver rugbrød med hjemmefra. Vi sad udenfor på bænkene. Masser af folk.

Tilbage ved kajakklubben i  læ drak vi kaffe og spiste Bennnys medbragte hjemmelavede kage. Smagte dejligt. Vi glæder os allerede til næste gang.

Retur lang kysten til Rågeleje med vinden i ryggen - dejligt. En sidste kop kaffe efter vi havde lagt kajakkerne på bilerne. Ny overraskelse - Ole havde også kage med, som også blev spist.

Turen var på 19 km

Ingen kommentarer: