fredag den 6. februar 2015

Fra Møllekrogen til Selsø hage


Minus 2 grader. Kun lidt vind fra nord.Føles ikke så koldt som sidste onsdag, hvor det blæste meget. Udsætning fra Møllekrogen på grund af den nordlige vind. Vi var 6 der tog afsted denne onsdag. 


Vejret var overskyet men ikke sorte skyer som sidste onsdag. Sne på alle marker, mens vi kørte og ved udsætningsstedet.

Flot tur til frokoststedet langs den meget smukke kyststrækning forbi Selsø slot. Rundede Selsø hage og var en tur forbi Eskilsø og Skovbroen. Der var strøm.
Så noget inde på Eskilsø som kunne være en havørn på en hegnsstolpe.

Vendte om og gik ind i læ for vinden ved sydsiden Selsø hage, hvor der ligger to jagthytter. Meget lavvandet og besværlig landgang på stenbred. Gik tur langs vandet inden frokosten for at få varme i fødderne.

Fandt et fint sted helt ope mod skoven hvor vi kunne spise. Prøvede allesammen at komme på afstand af sneen på den ene eller anden måde for ikke at fryse om fødderne. jeg havde fødderne på et stykke liggeunderlag for ikke at have støvlerne direkte i den kolde sne. 

Havde hjemmelavet linsesuppe med. 
Og havde chokoladepulver med til varm chokolade. Chokolade er fint når det er så koldt. Jens havde kage med. Indtil flere slags. Gik endnu en tur efter frokost for at få varmen.
Tilbageturen blev en ny fin tur. Det lysnede en smule, men der var ikke tale om solskin denne rodag. 

Efter vi havde lagt kajakkerne på traileren tog vi en kop kaffe og de sidste rester af kage. Palle havde bord med og Ole havde taburet med så vi kunne sidde og stå i læ af Palles bil.

Det er varmen i fødderne der er jokeren på denne tid af året
Vi kan holde varmen overalt undtagen når det kommer til fødderne. At holde varmen i fødderne er stadigvæk det største problem for alle. Og der eksperimenteres med mange løsninger. Jens havde nye elsokker med, men var ikke tilfreds. Havde købt to sæt fra Amerika. 
Jakob havde sine elsokker på, men de gav ikke nok varme. 

Jeg klarede mig med tykke såler, men frøs med anstand. Har tidligere haft elsokker, men de er for skrøbelige. Hvad gør man i Grønland. Kan vi lære noget?
Findes der en lavteknologisk men holdbar løsning, så ville jeg foretrække en sådan, der ikke involverer diverse elektriske ledninger.


Vi var 6 der roede 15 km denne onsdag

Ingen kommentarer: