torsdag den 12. februar 2015

Isætning gennem årets første is


Et par minusgrader da jeg stod op, der så udviklede sig til et par plusgrader, da Jakob hentede mig. Grå dag hele dagen, men igen nedbør. Og næsten ingen vind. Udsætningsstedet var ved Munkholmbroen, hvor vi ikke har været længe.  Turen skulle gå op forbi Eriksholmskovene til golfbanen lige før Holbæk.

Vi var 8, der havde tilmeldt sig til dagen tur, dog meldte Erik fra lige inden vi skulle sætte ud.

Det var årets første rotur, hvor vi måtte gennem 3 til 4 meter is for at komme ud til åbent vand. Isen var ikke særlig tyk, men oplevelsen er altid speciel - og der er en god lyd af tynd is, der brydes af pagejen.

Fra Munkholmbroen og op langs kysten til Sømilestationen og frem til Golfbanen er kysten meget smuk og vi kan ro meget ret tæt på den. Lidt efter Søminestationen så vi en sæl ligge på en sten. Den fulgte os et øjeblik og vi fløjtede til den for at gøre den nysgerrig.

Ved golfbanen vendte vi om og roede tilbage til Søminestationen, hvor vi spiste. Jeg havde varm hjemmelave suppe samt varm chokolade med. Palle overraskede os med wienerbrød. Elgjægeen havde varme pølser med i sin termos.

Vi gik en lille tur efter frokost rund om Søminestationen. På bagsiden af huset stod der en lille gammel dør åben. Det var et gammel das, som Elgjægeren lige skulle prøve at sidde på.
Herefter retur til Munkholmbroen. En sidste kop chokolade med kage efter vi havde læsset kajakkerne på bilerne.

Palle fremviste sine nye el-sokker af en særlig solid konstruktion, som han var meget tilfreds med.



Vi var 7 der fik roet 18 km.

Ingen kommentarer: