torsdag den 9. april 2015

Første forsmag på sommerens varme


Der var lovet sol, men da vi lagde ud var det overskyet. Vejret blev dog bedre og bedre, som dagen skred frem. Vinden var i nordvest så vi lagde ud fra Østby; et sted som vi ikke ofte kommer, og slet ikke ved den gamle muslingehavn. T

Turen skulle gå til Klinten ved Selsø slot og Møllekrogen.

Vi var 11 denne dag; Karin var med for første gang i år. Frokoststedet var på læsiden af Klinten og så højt oppe, at vi havde udsig unden frokosten. Karin have lavet en lækker æble-mandelkage.

Efter frokost gik vi en tur på Klinten. Det er ikke mange uger siden vi sidst var på stedet, men man kunne tydeligt se ,at alting var blevet grønnere. På de stejle skrænter var der især mange følfod.

Efter en lille tur ind i Møllekrogen, så roede vi retur til Østby. Dagens tur blev på 19 km.


Nu var varmen for alvor kommet og vi drak en sidste kop kakao i fint solskin. Det føltes som en sommerdag. Denne rodag fortæller os, at vi har meget at glæde os til de kommende måneder, hvor det bliver varmere og varmere.

Ingen kommentarer: