torsdag den 16. april 2015

Medløbende bølger og kastevinde


I følge vejrudsigten kunne vi denne onsdag forvente vind fra sydvest. Og prognosen lød på, at vinden ville tiltage meget efter frokost. Der var også lovet små dryp om formiddagen.

Udsætning fra Møllekrogen og kystnært roning sydpå. Vinden var lidt imod på udturen, men den var ikke slem. Vi mødte årets første blomstrende mirabeltræer på vej mod det lille gule hus. 

Landgang lige efter det lille gule hus ved det maritime forsøgscenter. Fint frokoststed med læ. De fleste havde trangia med og der blev lavet mange flotte omeletter og en enkelt gang biksemad. Frokosten sluttede med tiramisu som Ole havde med fra Vibeke. To store bakker som blev spist.

Mens vi spiste kom der en opklaring og solen dukkede frem, men samtidig begynde vinden at tage til; helt som vejrudsigten havde lovet. Vi sluttede med en gåtur hen til det lille gule hus. Og nu var solen rigtigt kommet frem og bagte.

Da vi kom på vandet igen kunne vi mærke hvor meget vinden havde taget til. Heldigvis var den i ryggen, så vi fik medløbende bølger hele vejen hjem. Der var godt med kastevinde, og vi skulle passe på ikke at blive blæst for langt ud fra kysten.

Jeg havde det meget varmt i tørdragten, selv om jeg krængede overdelen ned mens vi spiste. Nu er det snart tid til at skifte til våddragt. Vandtemperaturen er 9 grader i fjordene, så det kunne være på næste tur jeg skifter til våddragt og en løs rojakke der kan åbnes - hvis der skal luftes ud.

Som sædvanlig sluttede vi af med en kop kakao efter vi havde lagt kajakkerne på bilerne.


vi var 9 der fik roet 16 km.

Ingen kommentarer: