torsdag den 23. oktober 2008

Munkholm til Kirsebærholmen














Flot vejr om morgenen. Kørte sammen med Jakob fra Allerød. Lidt koldt.Ikke ret meget vind fra vest. Mødestedet var P-pladsen ved Langtved Kro.Vi var Ole, Benny, Elgjægeren, Jakob og undertegnede.
















Kajakkerne skal bæres et lille stykke fra P-pladsen ned til stranden, som er et fint sted at sætte i fra. Alle var i bådene kl. 10.00.














Efter vi var roet under Munkholmbroen roede vi forbi skydeområdet og Søminestationen. Målet var Kirsebærholmen, hvor vi ville spise frokost.















Vejret blev ved med at være flot hele vejen og vi kunne ikke mærke vinden. Der var stadigvæk blade på træerne, og skoven stod flot i efterårsfarver. Hvis vi er meget heldige, så kan vi nå endnu en tur til med blade på træerne i næste uge, men så er det også slut.

På turen mødte vi 2 havkajakker fra roklubben i Holbæk. Vi fik sagt goddag og fortalt lidt om kajakhornsherred. Når man tænker på hvor tit vi er på vandet, så er det forbavsende lidt vi møder andre kajakker.















Vi lagde ind ved golfbanen på Kirsebærholmen for at spise frokost. Det var varmt nok til at vi kunne spise en lang frokost, bare man var i læ. Der kom 10 dråber regn.

Vi var tre der havde suppe med. Elgjægeren havde Trangia med, så han kunne lave en stor portion på stedet. Vi sluttede af med Jakob medbragte hjemmelavede chokoladekage, som forsvandt som dug for solen.















På tilbagevejen så vi et træk af fjelvåger, omkring 40 -50 stykker. Flot syn, de kom lige hen over os.

Det sidste åbne stykke inden Munkholmbroen fik vi vinden lige imod, med små korte bølger.

Bølgerne kunne også godt mærkes, da vi lagde ind til stranden og skulle ud af kajakkerne. Da alle var kommet ud så kom der en byge, som blev ved indtil vi have fået læsset kajakkerne på bilerne.

Turen var på omkring 12 km.

Ingen kommentarer: