fredag den 10. december 2010

Julefrokost uden kajak


Spontant fandt vi frem til at der skulle holdes julefrokost i shelteren ved kabelfærgen til Orø en torsdag kl. 12. Vi var fire der kunne med kort varsel: Elgjægere, Ole, Jakob og undertegnede. Der var højt belagt smørrebrød, æbleskiver, en lille cognac og kage. Det hele med et blussende bål foran shelteren. Fyrmesteren var Elgjægeren.


En fin oplevelse at spise i læ for den faldende sne og en meget kold vind. Bålet gav en god strålevarme så vi kunne fint holde varmen.


Efter frokosten gik vi en tur ned till kabelfærgen; det var meget koldt, når vi kom ud i det åbne landskab. Is helt inde mod land.


Det tog meget lang tid at køre fra Allerød til Hammer Bakke; både ud og hjem kunne vi fordoble køretiden. Og mange biler var endt i grøften eller også kunne de ikke komme op ad bakkerne. Vi kan godt igennem både ud og hjem.


En fin dag og en god afslutning på roningen i 2010; vi kommer nok ikke mere ud i år. Vi startede sent på grund af is og måtte stoppe tidligt her sidst på året. Alligevel fik jeg roet kun 50 km mindre end sidste år; så det er ok.

Ingen kommentarer: