torsdag den 8. oktober 2009

Tempelkrogen og Bramsnæs















Det startede med regn da jeg stod op, men vejrudsigten lovede opklaring op ad dagen.Og det passede. Blev hentet af Jakob og vi kørte til Munkholmbroen, hvor vi var 9, der havde besluttet at ro i Tempelkrogen, som ligger i bunden af Isefjorden.

Det blæste lidt da vi lagde ud fra parkeringspladsen ved siden af Langtved Færgekro; men så kom solen og vi havde en flot tur med træer i begyndende efterårsfarver.

Der var masser af fugle. Vi så alke, musvåger i skrue, fiskeørn, regnspover - og gæs i lange baner. Det sidste stykke på rundturen i Tempelkrogen havde vi et flot kig til hovedbygning på godset Eriksholm.





























Frokosten blev indtaget på selve Munkholm. Jakob havde kage med. Og Elgjægeren fortalte skrøner fra Munkholms historie.

Derefter under broen og med tiltagende vind fra siden langs Bramsnæs og ind i vigen, hvor der var læ. Helt ind i bunden og tilbage igen. Vi fandt et sted med læ og sol - og drak kaffe til Ullas kager, som hun havde haft med.















Solen skinnede og Kim og Elgjægen optrådte flydende i deres tørdragter, som heldigvis viste sig at være tætte. Herefter retur til Munkholmbroen.

Jeg roede med Elgjægeren, Jakob, Ulrich, Kim, Henrik, Ulla, Arne og Flemming.

Turen var på 16,5 km.

2 kommentarer:

Helge Helligsøe sagde ...

Hej Torben
Hvorfor har Kim og Elgjægeren overhovedet kajakker? Kan de ikke bare nøjes med tørdragten og en pagaj?

;-)

Venlig hilsen Helge

Torben Ryle sagde ...

Hej Helge

Både Elgjægeren og Kim tror de kan gå på vandet; og hver gang ender det som på billedet.

Hilsen Torben

PS: Din idé med at bruge en vadejakke som rojakke - bruger jeg stadigvæk.