torsdag den 29. november 2012

Havblik i november

Grå himmel hele dagen. Et par graders varme. Der var lovet lidt vind fra nordvest, så vi satte ud fra Skovbroen og roede mod Selsø slot og Møllekrogen. Men vinden udeblev, i stedet fik vi en dag med havblik. Helt fladt vand så langt øjet rakte.

Vi var 8, der denne morgen tog afsted og havde en fin tur. Den store sten efter Østby, hvor jeg tidligere har siddet fast og måtte hjælpes af, var synlig, fordi det var lavvandet.

Frokoststedet var klinten, den høje skrænt på siden af Møllekrogen. Vi huskede at gå en tur før frokost for at få varmen. Og vi gik endnu én efter frokost med kage. Havde for første gang i år tykke lystfisker uldsokker på; de var gode og er det varmeste jeg har. Så hvad gør jeg når det bliver koldere?

Herefter retur langs kysten ned en lille anelse rygvind, masser af blishøns og svaner. Kajakkerne kom hurtigt på bilerne, og vi sprang kaffen over og var på vej hjemad, da det begynde at blive mørkt.

Turen var på 15 km.

1 kommentar:

Padlemia sagde ...

Når det blir kaldere tar du bare dobbelt opp, på. :)